Jeg har mere end 12 års erfaring med design og kode og bruger flere måneder om året på at dygtiggøre mig i de nye teknologier og systemer, der hele tiden dukker op. Jeg har en baggrund som designer fra Kunstakademiets Arkitektskole og fem års erfaring fra et større reklamebureau. Skulle der opstå behov for særlige kompetencer, som ligger uden for mit fagområde, så finder jeg gerne den rette person i mit netværk af dygtige selvstændige. Jeg er ikke bange for at sige nej til opgaver, som jeg ikke passer til, så du kan være helt tryg, hvis vi indleder et samarbejde.